Karriere

Vi er altid på udkig efter nye stjerner og dem der kan gøre en reel forskel for vores kunder, team og forretning

Sælger til europæisk kommunikationsvirksomhed

Har du en sælger gemt i maven, så er vi virksomheden, som kan hjælpe dig videre i din karriere. Er du klar på en karriere i en ekspanderende koncern, hvor vi sælger telefoni og kommunikation i alle former og med god kundeservice og kvalitet, som nogle af vores vigtige kerneværdier?

Så kan det være dig vi leder efter!

Om os

Vi er i gang med en rejse ind i fremtidens behov for kommunikation, og har derfor brug for én ny salgstalent, som kan hjælpe med til denne spændende rejse.            

Samlet er vi 200 medarbejdere i Danmark, England, Tyskland og Sverige. Din base vil være på kontoret i Søborg eller tæt ved Århus, hvor vi begge steder er 10 medarbejdere, der har det sjovt sammen mens vi arbejder.

Sælger hos Firstcom Europe A/S

Når du starter, giver vi dig en grundig oplæring, og du bliver introduceret for vores organisation, produkter, kunder og kolleger.

Din dagligdag vil bestå af at skabe kontakt til nye potentielle erhvervskunder i hele Danmark via telefon og mail, og være med til at sælge kommunikation og telefoni i alle afskygninger.

Du vil få træning og sparring af dine dygtige kolleger og blive koblet op på en seniorsælger, så I bliver et stærkt team.  

Vi vil støtte dig i at få mere ansvar, så du kan udvikle dig personligt og fagligt, og du får en spændende karriere hos os.

Den ideelle kandidat

Du har måske arbejdet med salg eller kunder før – måske i en butik eller som telefonsælger, og du har måske flair for technologi, men det er ikke et krav. Du har lyst til at lære alt om kommunikationsløsninger til erhverslivet. Hvis du har høj energi, skal vi nok sørge for at du bliver en dygtig sælger og får succes hos os. Det er vigtigt for dig at skabe gode resultater, og du ved, at vi kun lykkes, hvis vi har et godt teamwork.

Du får energi af at tale med kunder og får hurtig en god kunderelation, som du kan bygge videre på. Din selvstændighed og ejerskab ses bland andet, når du følger op på dine kundeaftaler.

Det er vigtigt at du har gode kommunikationsevner og taler og skriver dansk flydende.

Vi tilbyder

Du får et spændende job med udviklingspotentiale og fleksible arbejdstider 37 timer om ugen. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med fast løn og provision samt pension og sundhedsforsikring.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor ideer er velkomne og beslutninger tages hurtigt.

Din ansøgning

Har du spørgsmål eller er interesseret i at blive vores nye salgstalent, så ring til Sales Manager Frank Hechmann på 20 10 46 34 og send din ansøgning til Frank på fhe@firstcomeurope.dk.

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at søge jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Location

Søborg eller Århus

Type

Lokal

Salary

Aftales ved samtale

Firstcom… er et professionelt team af mennesker som er engageret, venlig og passioneret.

Ansøg

Hver enkel medarbejder er unik og tilføjer deres egen værdi på forskellige måder.