Luxembourg-baserede Firstcom Europe annoncerer købet af den nordiske Unified Communications-udbyder og hardwaredistributør Nortech Telecom i et strategisk træk for at accelerere virksomhedens vækst i hele Europa.
Beliggende i Stockholm, blev Nortech grundlagt i 2001 og opererer i SMV-området i hele Sverige gennem websalg og dets netværk af distributører, der sælger cloud-telefoni, PBX-løsninger og håndsæt.
Firstcom Europe blev etableret i 2013 som et resultat af sammenlægningen af britiske VoIP.co.uk og Danmarks Firstcom. I 2014 fortsatte virksomheden med at erhverve det tyske Teleforte, som også var tilstede i Polen og Spanien.
I fjerde kvartal af 2015 købte Firstcom Danmarks Connection. Dette blev efterfulgt af købet af Tysklands Citec i kvartal 4 2016.
Nortech, Citec og Connection har en stor base af PBX-kunder. Firstcom vil tilbyde disse kunder cloud-telefoni, SIP-trunking og mobiltjenester.
Jean-Pierre Vandromme, Firstcom Europes koncernchef, sagde: “Sverige er på forkant med migrationen til cloud-telefoni, og opkøbet af Nortech udvider vores fodaftryk på tværs af Norden og vil fremskynde opnåelsen af vores mål om at dække hele Norden. Vi sigter mod at tilbyde vores kunder en one-stop-shop løsning for alle deres telekommunikationstjenester.”
Johan Jarskog fra Nortech sagde: “Vi ser et kæmpe potentiale i at dele produkter, viden og erfaring og ser frem til muligheden for at tilbyde vores kunder en komplet løsning, fra hardware, SIP Trunks, til næste generations cloud-baseret unified communications.”